Medlems login
Navn 
 
Adgangskode 
    Husk mig  
Post Info TOPIC: Referat af styregruppemøde nr. 1 i ALS gruppe Danmark tirsdag den 21. november 2006 kl. 13.00.


ADMIN

Status: Offline
Indlæg: 74
Dato:
Referat af styregruppemøde nr. 1 i ALS gruppe Danmark tirsdag den 21. november 2006 kl. 13.00.
Permalink Closed


Tilstede: Tommy, Erik, Jens Harhoff, Bo, Lars og Jutta. Desuden deltog Gitte Nørgaard og Jens Spansfelt i første halvdel af mødet. 
Fraværende: Jens Dalsgaard. 

1. Valg af dirigent, referent og godkendelse af dagsorden.
Referat: Tommy blev dirigent, Jutta referent og dagsordnen blev godkendt. 

2. Nyt fra repræsentantskabet (Jutta).
Referat: Jutta refererede fra sidste repræsentantskabsmøde og gennemgik MSFs reviderede strategi.   

3. Nyt fra Den Nordiske og Internationale ALS Alliance (Harhoff).
Referat: Næste møde i Den Nordiske ALS Alliance skal holdes i Norge, og som formand for Den Nordiske ALS Alliance bistår Jens Harhoff med at planlægge konferencen. Næste møde i Den Internationale ALS Alliance bliver i Canada, men der er pt. ikke konkrete planer.  

4. Nyt fra netværksmødet.
Referat: MSF holder et årligt netværksmøde for politisk aktive medlemmer. Fra AGD deltog Ingrid, Jutta, Jens Harhoff og Bo. 

5. Afsluttende kommentarer til formandsdebatten.
Referat: Gitte Nørgaard og Jens Spansfelt deltog under behandlingen af dette punkt. Gitte gjorde opmærksom på, at man i MSFs ledelse var meget imod, at formandsbegrebet blev brugt i andre sammenhænge end vores landsformand Evald Krog. Gitte opfordrede i stedet til at bruge titlen talsmand ligesom andre arbejdsgrupper under MSF og gjorde samtidig opmærksom på, at man ikke havde noget imod, at talsmanden blev tildelt samme beføjelser, som en formand normalt har. Styregruppen besluttede, at AGDs formand (Bo) skal have titlen talsmand og have beføjelser som formand.  

6. Hvordan kommer vi i gang med arbejdet i arbejdsgrupperne? Hver enkelt gruppeformand bedes forberede et indlæg til mødet, og for de af os, som ikke kan tale, bør indlægget være skriftligt.
Referat: Ingen af arbejdsgrupperne var kommet rigtigt i gang. Vi drøftede muligheden for at holde et temakursus om børn i ALS ramte familier til foråret. Styregruppens holdning var positiv, og Lars undersøger mulighederne. Lars skal koordinere med Jens Harhoff, da emnet også indgår i vores årlige temakursus til oktober. Tommy fortalte, at han løbende reviderer AGDs hjemmeside og opfordrede til feed back. 

7. Skal vi ikke sende et brev til de mennesker, som vi oprindeligt kontaktede og bad støtte op om stiftelsen af AGD for at fortælle, at nu er vi kommet i gang, og evt. interesserede kan melde sig til arbejdet i arbejdsgrupperne.
Referat: Det blev besluttet at vente til, arbejdsgrupperne var kommet i gang. 

8. Hvorledes forholder vi os, når vi får svar på vores ansøgning om økonomiske midler til vores planlagte aktiviteter for år 2007. Det forslås, at vi mailer sammen og prøver at undgå flere møder i år.
Referat: Gitte Nørgaard og Jens Spanfelt deltog under behandlingen af dette punkt. Gitte gjorde opmærksom på, at MSFs ledelse var positiv overfor vores ønske om deltagelse i internationale aktiviteter, men at hun ikke kunne give endeligt tilsagn herom, før MSF havde overblik over årets indtægter. Styregruppen tog Gittes orientering til efterretning og besluttede at behandle den bevilgede budgetramme på næste styregruppemøde. 

9. Næste styregruppemøde. Fastlæggelse af dato og sted samt evt. forslag til dagsorden for næste møde.
Referat: Bo fik til opgave at arrangere næste møde i Odense og finde en dato. 

10. Eventuelt.
Referat: Der blev intet behandlet under dette punkt.

-- Edited by TOMMY DK at 17:43, 2007-07-05

__________________
Mvh Tommy R.Pedersen
Page 1 of 1  sorted by
 
Hurtigt svar

Log ind for at skrive hurtigt svar

Tweet this page Post to Digg Post to Del.icio.us


Create your own FREE Forum
Report Abuse
Powered by ActiveBoard