Venskab af Ulla Blok kristensen - ALS gruppe Danmark

Medlems login

Post Info

TOPIC: Venskab af Ulla Blok kristensen

jlykke

ADMIN - ALS FORUM

Status: Offline

Indlæg: 19

Dato: Mon Jun 18 10:50 2007

Venskab af Ulla Blok kristensen	Permalink Closed

Endnu en nytårsaften i gode venners lag. Vores venskab er mange år gammelt, vores tradition med fejring ag nytåret sammen strækker sig tilbage til de ældste børns første år, hvor vi syntes de skulle tilbydes krudt og fejring i trygge omgivelser. Vores omgivelser er fortsat trygge, men har unægtelig ellers ændret sig på radikal vis. For tre år siden, hvor vi ønskede hinanden godt nytår vidste vi ikke, hvad der ventede os. Ingen af os havde hørt om ALS, det kom vi til. På grummeste vis. Vores gode ven havde haft nogle uforklarlige led og muskel gener, der var så alligevel fundet en forklaring, der var bevilliget pension og med udsigt til ikke at skulle arbejde kunne det alligevel blive et godt liv. Hen over sommeren i 2004 blev alting markant forværret, ny indlæggelse, denne gang gik det hurtigt. Diagnosen var stillet. ALS, hvad er det? Vi snakkede, vi læste, trøstede, blev selv trøstet. Du gjorde hvad du kunne for at holde humøret, livet er stadig en messe værd. Hen over vinteren så det sort ud, hvis jeg skal have det sådan vil jeg ikke leve, var dit klare budskab. Igen fandt du viljen til livet. Vi andre så næsten magtesløse til fra sidelinien, gjorde hvad vi kunne for at bakke om de initiativer du tog for at kæmpe imod det fremadskridende, uafvendelige onde, der havde bosat sig i din krop. Du har altid været fyldt med gode initiativer og levet nu og her og nu i dag skal vi være sammen, nyde naturen, hinanden, musikken, vejret, hvad som helst. En varm sommeraften kunne telefonen ringe. Vi har smurt en madkurv, vi skal til havet og bade. En klingrende frostdag. Isen kan bære, vi har varm kakao, tag børn og skøjter med og pludselig var vi 30 mennesker, som hujede rundt og faldt og grinede og drak varm kakao og spiste boller i sneen. Eller traveturen ud i det blå, hvor vi endte med at sidde i det dengang næsten nye musikhus i Århus til en flot forestilling. Jeg ved ikke om nogen så vores lidt utraditionelle påklædning, men det var sjovt og festligt. Sådan er du stadig, når kræfterne rækker, du gør hvad du kan for at holde fast i livet, i os, i din familie, venner og når det er værst bliver du i din seng, i dag orker jeg ikke, jeg er træt, men alligevel vender du tilbage med ny styrke. Ved ikke, hvordan du gør, kan kun se magtesløs til, trøste, blive trøstet. Jeg tror aldrig jeg har set noget så nådesløst, så uafvendeligt, så hurtigt. Tab af færdigheder i et tempo, så det er som om en tyv om natten stjæler din styrke. Går det mere end en uge imellem vi ses, var der noget mere, du ikke kunne. Jeg mener gik, for nu er sygdommen vel der, hvor det er begrænset, hvor meget mere, der kan mistes. Jo bedst som vi troede, at sådan er det nu, så er der alligevel mere ondt forude, vejret kan måske ikke længere trækkes helt selvstændigt. Det kan vi ikke gøre for dig. Vi kan være dine arme og ben. Vi kan skåle i champagnen, spise sammen. Første gang, du skulle ha hjælp til at spise og drikke var en overvindelse, men på den anden side, det blev hurtigt en vane. Du er god til at instruere, engletålmodig forklarer, du hvad jeg skal gøre, bærer over med at jeg har glemt det til næste gang, forklarer igen. Vi griner fortsat sammen, nogle gange galgenhumoristisk, andre gange komisk ufrivilligt, vi græder også, trøster, snakker, men det gjorde vi jo også førhen, når livet gik os på og problemerne så for store ud. Du er og vil fortsat være en af mine rigtig gode venner. Tak for dit venskab. Godt nytår. -- Edited by jlykke at 11:58, 2007-06-18 __________________

Page 1 of 1 sorted by

Tweet this page

Post to Digg

Post to Del.icio.us

Create your own FREE Forum
Report Abuse