Medlems login
Navn 
 
Adgangskode 
    Husk mig  
Post Info TOPIC: OBS - Hjemtransport dækkes ikke


ADMIN

Status: Offline
Indlæg: 74
Dato:
OBS - Hjemtransport dækkes ikke
Permalink Closed


Hjemtransport i Europa er ikke længere dækket af det "Gule Sygesikringskort".

Riget fattes altid penge. Da politikerne i november 2006 skulle blive enige om statens husholdningsbudget for de kommende år, manglede der bl.a. penge til politiets nye radiosystem og til bekæmpelse af fodboldbøller. Politikerne blev derfor enige om at skaffe nogle af pengene ved at fjerne hjemtransport fra den offentlige rejsesygesikring pr. 1/1 2008. Tanken var, at det offentlige ikke længere skal betale for hjemtransporten, når danske skiturister kommer til skade i alperne.

Problemet er bare, at ændringen vil ramme personer med handicap og kroniske sygdomme langt hårdere end andre danskere. De er i dag sikret med et såkaldt forhåndstilsagn, der er en bindende tilkendegivelse fra Europæiske Rejseforsikring (der administrerer den offentlige rejsesygesikring) om, at man er omfattet af rejsesygesikringen på trods af et eventuelt handicap/en kronisk sygdom. Nu skal dette tilsagn erstattes med forsikringsselskabernes egne kriterier for hjemrejseforsikring af personer med handicap/kronisk sygdom.

Det forventes at blive både vanskeligere og dyrere for personer med handicap/kronisk sygdom at købe hjemrejseforsikring, end det vil være for andre mennesker. Ændringen er derfor i strid med det grundlæggende ligebehandlingsprincip i dansk handicappolitik. Forringelsen af de nuværende vilkår for personer med handicap/kronisk sygdom vil samtidig være i strid med intentionerne i den nye FN-konvention om handicappedes rettigheder, som Danmark for nylig har underskrevet.

DSI mener selvfølgelig, at der skal være råd til både politiradioer og bekæmpelse af fodboldbøller. Men det skal ikke være på bekostning af rejsemulighederne for personer med handicap/kronisk sygdom, der selv efter de nuværende regler har langt dårligere adgang til rejseforsikringer, end andre mennesker.

DSI vil derfor rejse spørgsmålet om konsekvenserne af de ændrede regler politisk - og vil i den forbindelse også forsøge at rejse en debat om de generelt dårlige forsikringsvilkår, som personer med handicap/kronisk sygdom møder, når de vil ud og opleve verden.

 



__________________
Mvh Tommy R.Pedersen
Page 1 of 1  sorted by
 
Hurtigt svar

Log ind for at skrive hurtigt svar

Tweet this page Post to Digg Post to Del.icio.us


Create your own FREE Forum
Report Abuse
Powered by ActiveBoard