Gensplejsede celler ind i hjernen af Lars Krogh - ALS gruppe Danmark

Medlems login

Post Info

TOPIC: Gensplejsede celler ind i hjernen af Lars Krogh

TOMMY DK

ADMIN

Status: Offline

Indlæg: 74

Dato: Mon Dec 31 15:24 2007

Gensplejsede celler ind i hjernen af Lars Krogh	Permalink Closed

Dansk firma først med at sætte gensplejsede celler ind i hjernen For første gang nogensinde bliver der udført forsøg, hvor genmodificerede celler bliver sat ind i hjernen på patienterne. Cellerne producerer et protein, som måske kan kurere Alzheimers sygdom. Det danske biotekfirma NsGene har udviklet metoden. Et kateter bliver indopereret i hjernen på patienter med Alzheimers syge. Heri ligger genetisk modificerede celler, og de producerer et protein, som behandler sygdommen. Neurokirurgerne borer et lille kul i kraniet, som bliver fikseret af en særlig ramme. Herefter bliver kateteret skubbet ned til det område i hjernen, der er ramt af sygdommen. Kun kateterets nederste ende indeholder cellerne. Her er kateteret gennemtrængelig som en tepose, hvorved næringsstoffer kan trænge ind til cellerne og protein-lægemidlet kan trænge ud i hjernen. Men de genmodificerede celler forbliver indkapslet i kateteret. (Grafik: Troels Marstrand) Seks danske patienter med alvorlige tilfælde af Alzheimers sygdom skal efter nytår afprøve en ny og lovende behandlingsmetode. De får et tepose-lignende reservoir med levende menneskeceller indopereret i hjernen. Cellerne producerer proteiner, der virker som medicin. Den nye metode til at få lægemidler ind i hjernen er udviklet af den danske biotekvirksomhed NsGene. Metoden er et stort fremskridt i behandlingen af sygdomme i hjernen, fordi biologiske lægemidler ikke kan trænge ind i hjernen via blodet. Går alt efter planen, kan den nye metode tages i brug i 2010. »Ved at lade genetisk modificerede celler producere lægemidlet inde i hjernen, bliver det muligt at give helt nye typer lægemidler til patienterne« siger Teit E. Johansen, administrerende direktør for NsGene. I dag findes der kun ringe behandlingsmuligheder for Alzheimer-patienter, fortæller firmaets forskningsdirektør, neurokirurgen Lars Wahlberg. Siden midten af 1980'erne har det ellers været kendt, at et protein kaldet nervevækstfaktor har en behandlende effekt på Alzheimers. »Men man har ikke kunnet bruge medicinen, da blod-hjerne-barrieren (et filtreringssystem i hjernens blodforsyning, red.) forhindrer, at det kan optages fra blodet,« siger han. Dette protein vil NgGene nu afprøve i deres nye behandlingsmetode. Dosis kan gøres mindre Virksomheden har netop fået godkendelse til at igangsætte forsøg på patienter. På Karolinska Universitetssjukhus i Stockholm skal præparatet således for første gang opereres ind i hjernen hos seks forsøgspersoner. Patienterne får indopereret et lille kateter med genetisk modificerede celler, der stammer fra øjet på et menneske. Cellerne vil efterfølgende producere netop denne nervevækstfaktor direkte i hjernen. Udover chancen for overhovedet at få proteinbaserede lægemidler ind i hjernen gør kateteret det også muligt at afgrænse medicineringen. »Vi vil gerne lægge lægemidlet i nærheden af de hjerneceller, der er syge - og dermed undgå at bade hele hjernen i det. For man risikerer, at andre dele af hjernen påvirkes af medicinen, og det kan give uheldige bivirkninger,« siger Teit E. Johansen. Den direkte levering af lægemidlet betyder, at de beskadigede områder i hjernen kan behandles intensivt over længere tid. »Det er nødvendigt, for der går nogle måneder, inden der sker forbedringer i de beskadigede områder i hjernen,« siger Lars Wahlberg. Desuden kan lægemidlet gives i meget lave doser, forklarer han. Det er første gang, at celler implanteres direkte ind i hjernen på mennesker. NsGene har tidligere med succes afprøvet deres ny præparat på grise, der i tolv måneder gik med kateteret i hjernen. Dette resulterede ikke i uønskede bivirkninger som for eksempel reaktioner i immunsystemet. Virksomheden samarbejder med flere læger i Sverige, og de kliniske forsøg skal udføres i Sverige, da de ifølge Teit E. Johansen har tradition for sådanne neurokirurgiske behandlinger. Selve præparatet når dog at passere flere landegrænser, inden det når frem til patienter i Sverige. Kateteret fremstilles i Ballerup Kateteret, der har form som et sugerør, fremstilles hos NsGene i Ballerup. Det er lavet af et plast-materiale, som ikke fremkalder reaktioner i kroppen, og det har en diameter på blot én mm. Den aktive, nederste del at kateteret er gennemtrængelig for næringsstoffer som ilt og glucose, der kan sive ind i røret, og de proteiner, cellerne producerer, kan trænge ud. Røret indeholder en svampelignende masse, der skal huse de levende celler. Efter fremstillingen bliver kateteret sendt til England, hvor det bliver steriliseret med bestråling af gammastråler. Herfra kommer det til en virksomhed i Sverige, som har det rette udstyr til at fylder røret med de genetisk modificerede celler - en proces som skal være helt steril, forklarer Teit E. Johansen. Parkinson er det næste mål Hvis alt går efter planen, kan NsGene begynde at sælge produktet i 2010, vurderer Teit E. Johansen. Prisen er estimeret til at ligge på 100.000 og 150.000 kroner pr. patient. På verdensplan lider 14 millioner mennesker af Alzheimers syge. Udover Alzheimers arbejder NsGene også på at benytte celle-katetrene som behandlingsmetode til Parkinsons syge. Det projekt er så fremskredent, at kliniske forsøg forventes at bliver igangsat om et års tid, fortæller Teit E. Johansen. Derudover arbejder virksomheden på at udvikle platformen til behandling af epilepsi, men en lang række sygdomme kan potentielt drage nytte af den nye medicineringsmetode, vurderer Teit E. Johansen. Eksempelvis Huntingtons sygdom, sklerose og blodpropper i hjernen. Fakta: Alzheimers rammer 8.000 danskere om året - 35.000-48.000 danskere har i dag Alzheimer, vurderer Alzheimerforeningen. Omkring 8.000 bliver hvert år ramt. - Alzheimers er en sygdom, hvor dele af hjernen langsomt bliver nedbrudt. Det betyder tab af visse funktioner, og det forårsager demens. - Den egentlige årsag til sygdommen kendes ikke, men hos patienterne ses læsioner i hjernen, som giver atrofi, dvs. dele af hjernevævet svinder ind. - Sygdommen resulterer oftest i døden og varigheden er i gennemsnit otte år. __________________ Mvh Tommy R.Pedersen

Page 1 of 1 sorted by

Danmark først med gensplejsede celler i hjernen

Tweet this page

Post to Digg

Post to Del.icio.us

Create your own FREE Forum
Report Abuse